Jyde sigtet for spritkørsel

AF Bjarne Hansen / Fredag 7-9-12 - 08:44

Bornholms Politi har sigtet en 50-årig mand fra Jylland for spirituskørsel og kørsel uden kørekort.

Manden blev standset på Fælledvej i Hasle torsdag formiddag og alkoholtestet. Det viste sig, at han havde en promille, der lå over det tilladte for bilkørsel. Ydermere var der ikke tegnet behørig forsikring på bilen, og manden var desuden frakendt kørekortet.

Den 50-årige blev anholdt og fik udtaget en blodprøve som bevismateriale. Han blev løsladt efter endt afhøring.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce