Svaneke hædrer borgmesterOfficiel anerkendelse af manden der fik bygget Svaneke vandtårn og gennemført byens bevaringsplan AF BJARNE HANSEN / Mandag 1-9-14 - 17:09På opfordring fra Byforeningen Svanekes Venner har Bornholms Regionskommune besluttet at hædre Svanekes sidste borgmester Emil Andersen. Formanden for Teknik- & Miljøudvalget Carsten Scheibye (V) indvier den nye gade på fredag kl. 16:00. Emil Andersen var borgmester i Svaneke fra 1950 til kommunesammenlægningen i 1970, og derefter medlem af amtsrådet i fire år. Emil Andersen døde i 1992 i en alder af 79 år. Utzons vandtårn I sin tid som borgmester stod Emil Andersen i spidsen for flere betydningsfulde aktiviteter, som bragte Svaneke ind i den moderne tidsalder. Det måske mest kendte initiativ var etableringen af et vandværk med tilhørende vandtårn. Emil Andersen kom i kontakt med den dengang forholdsvis ukendte arkitekt, Jørn Utzon, som foreslog, at det nye vandtårn skulle udformes som et sømærke, en såkaldt båke, for at understrege samhørigheden med havet. Det var et ganske utraditionelt forslag, som blev vedtaget i kraft af borgmesterens insisteren, og som derfor kunne indvies i 1952. Siden er vandtårnet blevet et arkitektonisk klenodie, og er nu fredet af Kulturstyrelsen. Arkivfoto Emil Andersen var i det hele taget særdeles aktiv i byens udvikling, hvor han for eksempel stod i spidsen for etablering af vandrerhjemmet i Sydskoven, fremmede turistarbejdet – i en periode som formand for Turistforeningen og udbyggede samarbejdet med Ibsker, Østerlars-Gudhjem og Østermarie kommuner om fælles skoleklasser i Svaneke. Bevaringsplan Som indfødt svanekebo lå det Emil Andersen på sinde at sikre byens enestående miljø. Han fik derfor i 1963 gennemført de bevaringsbestemmelser for Svanekes oprindelige bykerne, som i 1969 – i samarbejde med Nationalmuseet – blev til ”Bevaringsplan for Svaneke”. Det er en registrant over alle Svanekes gamle huse med retningslinjer for bevaringsarbejdet. Svanekes Venner opfordrer svanekeboerne til at møde op på stedet, for at hædre Emil Andersen og påskønne hans store indsats for byen. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Bliv klogere på hundens kropssprog og signalerBorntek Industri søger en CNC Industritekniker LEJLIGHED I AAKIRKEBY, UDLEJESMalersvend søges..Else og Christian Niebe-Holm’s Fond Cirkusbygningen i KulturugenTeaterforeningen Bornholm GeneralforsamlingNYT TAG? - Få et uforpligtende tilbud og gratis tagtjek hos ØBM.Aftenbuffet 229,-Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |