En original fortæller sin livshistorieAF BJARNE HANSEN / Tirsdag 22-9-15 - 06:25På torsdag udkommer bogen ”Græker-Kaj fortæller…”, som handler om originalen Kaj Stage Jeppesen fra Pedersker. - Bogen om Græker-Kaj har været en drøm siden jeg mødte ham første gang i 2006. Hvem var han og hvor kom han og alle hans røverhistorier fra? Nu har jeg endelig fået svaret, siger Brian Christensen. Kaj Stage Jeppesen blev landskendt i radioprogrammet ”Monkey Business” på P3, hvor han fortalte røverhistorier om sin barndom på landet, livet som fisker og tilværelsen som pensionist og Puch Maxi-mekaniker på Bornholm. Lige som i radioprogrammet, så er bogen en lang række af Kajs mange anekdoter om småfusk, slagsmål og damer. Eller om dengang da hovmesteren kom skidepiller i sovsen, da Kaj hypnotiserede en hane eller da han var nummerpige ved Dansk Melodi Grand Prix 2006. Historiernes indhold gjorde Kaj så populær, at P3s lyttere valfartede til Sydbornholm og besøgte den altid gæstfrie ”Græker”. Det var især måden, som historierne blev fortalt på, den smittende latter, det gode humør, der fængede. Han blev helten og anti-helten Græker-Kaj, som både var scorekarl og ham, der kom galt af sted – og fortalte om det! Et hårdt liv I bogen fortæller Græker-Kaj om hele sit liv. Et hårdt liv med bajere og smøger, tæsk og fiskeriets nedtur. Men også et liv med smukke minder og især – gode historier. Udover Græker-Kajs hæsblæsende liv, så får læseren også et indblik i et upoleret Danmark. Om 1940’erne og 50’erne på Stevns, hvor bønderne kunne hente skoleeleverne, hvis de stod og manglede hænder til høstarbejde – og hvor lærerinden pillede ved drengene. Om 60’erne som matros på de danske eksportbåde i Mellemøsten – og nattelivet i Nyhavn. Om fiskeriet i 70’erne på Bornholm, hvor der var penge – rigtig mange penge – i fisk. Og 80’erne, hvor fiskerne af nød snød med kvoter og grænser, flygtede fra russiske inspektionsskibe samt Told og Skat. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer BøfplankerFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSpritfabrikken Nexø - GRATIS æbleskiver og julegløgg Søndag D. 8. DECFør-jul-arrangement i Poulsker kirkeLØRDAGSBAR MED LIVE MUSIK I MØNTEN LØRDAG D. 7 DEC. HOVEDVAGTEN i Rønne ER ÅBEN med fiskeplatte og burger med sovsFlyttesalg Madam Dohn i Hasle ÷ 50%Musikhuzet Bornholm søger visionær spillestedslederLykkehjulet er tilbage! SPAR OP TIL 25% PÅ VIN OG SPIRITUS!HÅNDVÆRKERFRADRAG - BOOK NU HOS BYG-GRØNTEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSEFrivillig i MusikhuzetLedige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |