Ystad Havn på charmeoffensiv i FolketingetAF BJARNE HANSEN / Onsdag 27-1-16 - 10:06YSTAD - Ystad Havn henvender sig nu til Folketinget for at få politisk opbakning til en bedre infrastruktur i Skåne - og for rejsende til og fra Bornholm. Björn Boström, adm. direktør på Ystad Havn, har gennem de sidste år arbejdet hårdt på at få de svenske politikere til at indse behovet for bedre vejforbindelser til og fra Ystad Havn. Endnu har politikerne ikke prioriteret vejforbindelsen E65 mellem Malmø og Ystad, ligesom de ifølge Björn Boström har udvist manglende initiativ til at få trafikken til havnen væk fra Ystad by, hvor der ofte opstår flaskehalse til gene for de rejsende. - Når politikerne i Stockholm ikke vil høre, må jeg gå til de danske politikere. De har tidligere vist interesse for havnen, da vi har mange danske rejsende til Bornholm hvert år. De danske politikere kender til de trafikale udfordringer her i Skåne, og vi har brug for deres opbakning, siger Björn Boström. Ruten mellem Ystad og Rønne er BornholmerFærgens største med over 1 million rejsenede årligt. Politisk pres Björn Boström er godt klar over, at de danske politikere ikke har beslutningskompetence i Sverige. - Men de danske politikere kan presse på over for deres svenske kollegaer i Riksdagen og Region Skåne, og det er det, jeg ønsker med mit foretræde i det danske Folketing, fortsætter Björn Boström. På sit møde med udvalget vil Ystad Havn fremlægge konkrete forslag til løsninger på de trafikale udfordringer. - Vi ønsker en opgradering af E65, så det bliver en såkaldt 2+2 vej, samt en tunnel under jernbanen og den del af Dragongatan, hvor der kun må køres 30 km/t. Disse tiltag vil fjerne de flaskehalse, der besværliggør og sinker trafikken, slutter Björn Boström. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer HOVEDVAGTEN i Rønne ER ÅBEN med fiskeplatte og burger med sovsFlyttesalg Madam Dohn i Hasle ÷ 50%Musikhuzet Bornholm søger visionær spillestedslederLykkehjulet er tilbage! SPAR OP TIL 25% PÅ VIN OG SPIRITUS!HÅNDVÆRKERFRADRAG - BOOK NU HOS BYG-GRØNTÅrets bornholmske MANDELGAVEEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSEFrivillig i MusikhuzetLedige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |