Familiesvømning som lørdagsaktivitet
Arkivfoto

Familiesvømning som lørdagsaktivitet

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 2-2-17 - 21:14

HASLE - Hasle Idrætsforening inviterer lørdag eftermiddag til Familiesvømning i Rønne Svømmehal.

- Det er en god lørdagsaktivitet, der kan samle hele familien – også på tværs af generationer. Og det er samtidig en god anledning til at komme og få en hyggesnak ved bassinkanten med naboer og andre idrætsudøvere i Hasle Idrætsforening, opfordrer Karen-Margrethe Hansen fra HIF.

Familiesvømningen foregår fra kl. 15:00 – 16:00.

- Så hvis man skal udnytte hele svømmetiden, vil det være en god idé at komme lidt før, så man kan være omklædt og parat til at hoppe i vandet præcis kl. 15:00. Efter badet vil der være mulighed for at komme i sauna, fortæller Karen-Margrethe Hansen.

Forudsætningen for at deltage er, at én i familien er medlem af Hasle Idrætsforening. Det koster 25 kr. pr. familie, der bor på samme adresse, og 15 kr. for enkelt personer.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce