Forår giver lyst til anemonetur
Arkivfoto

Forår giver lyst til anemonetur

AF REDAKTIONEN / Tirsdag 31-3-20 - 18:18

AAKIRKEBY - Det bornholmske forår er blandt andet præget af et imponerende anemoneflor.


Blå anemoner findes i stort tal på Øst- og Nordbornholm, hvor de små smukke blomster lyser op, fremgår det af Bornholms Turistleksikon.

Lidt senere kommer den gule og den hvide anemone, og den hvide anemone dækker store bøgeskovsområder med et hvidt tæppe, så tæt som det næsten ikke kan opleves andre steder i landet. Dertil kommer de bornholmske specialiteter svovlgul anemone, der er en bastard mellem hvid og gul anemone, som er ret sjælden, men findes i stort tal bl.a. ved Jons Kapel, og den bornholmske anemone (blegblå anemone) eller Anemone Apennina, der oprindeligt kun fandtes på Bornholm, hvor den blev opdaget i 1867. Apennina-anemonen blev i 1990’erne fredet.


Den bornholmske forårsskov er præget af et meget imponerende blomsterflor, som kan nydes af både botanikere og andre, der blot sætter pris på den mangfoldige og spændende natur. Den bornholmske flora findes rigt beskrevet i Arne Larsens "Bornholms Flora" fra 1956.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce