Trykimprægneret eller naturligt træ
Højbedet skal bygges af træ, der kan tåle at komme i kontakt med jorden, da træet vil blive udsat for naturlig nedbrydning. Arkivfoto

Trykimprægneret eller naturligt træ

AF JØRN KEHLET / Søndag 12-5-19 - 16:36

HUS & HAVE - Hvor længe holder det træ, du har tænkt dig at anvende til byggeriet af et par højbede i haven?

Det er oplagt at anvende trykimprægneret træ - blandt andet til stolper i haven - fordi træ, der kommer i kontakt med jorden, er meget udsat for nedbrydning. Men der er naturlige alternativer til at bruge tryk- imprægneret træ, og her må man se på de forskellige træarters levetid under forskellige forhold.

I den sammenhæng skriver Miljøstyrelsen:

Hvis træet skal i kontakt med jord (brædder til et højbed, en stolpe til et havehegn osv.), kan arter som eg, Western Red cedar og robinie i nogle tilfælde erstatte brugen af trykimprægneret træ. Det er vigtigt at anvende kernetræ – dvs. den del af træet, som kommer fra den inderste del af træstammen, for det er ekstra holdbart.

Som eksempler på træets holdbarhed nævner Miljøstyrelsen, at den forventede holdbarhed for kernetræ fra eg og Western Red cedar i kontakt med jord er 15-25 år. Ved jordkontakt forventes kernetræ fra lærk og tuja ”kun” at holde 10-15 år.

Kernetræ kendes normalt på sin mørkere farve. Da det kan være vanskeligt at få rent kernetræ, er det vigtigt, at man husker at beskytte trækonstruktioner konstruktivt.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce