Vilde sommerevents hos Baltic Sea Glas
Arkivfoto

Vilde sommerevents hos Baltic Sea Glas

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 21-6-17 - 07:07

GUDHJEM - Sommeren over er der hver fredag ”Vild med glas”-arrangementer hos Baltic Sea Glas ved Melsted.

Der vil blive sat fokus på forskellige vinkler af glas, for eksempel ”Glas & teknik”, ”Glas & Unika” og ”Glas & Hvad er Glas”.

Alle dage er det fra kl. 13:00 – 15:00.

Nu på fredag, den 23. juni, fejrer Baltic Sea Glass midsommeren med iskolde hylade drinks og frisklavet varmt glas fra oven. Det er muligt at komme helt tæt på når glaspusterne skaber nyt i det varme, flydende, glødende glas, imens de kolde drinks nydes.

Parret bag Baltic Sea Glass Maibritt Jönsson og Pete Hunner har arbejdet med glaskunst i over 35 år. Deres inspirationskilder spænder vidt, med base i den fantastiske bornholmske natur og de forskellige årstider. Dette ses i deres spændende Unika-værker med temaer som majs, løvfald, havet, fjer, padderokker og snefnug. Du kan også altid gå på opdagelse i galleriets store samling af færdige værker og produkter. Udover vaser og fade findes, drikkeglas, kander, stager og smykker.

Alle vild med glas arrangementer er gratis.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce