Sommerdesserter med isLav selv lækkerier til en lun sommeraften AF BJARNE HANSEN / Lørdag 24-8-24 - 15:23HUS & HAVE – Is er den perfekte ingrediens til sensommerens desserter. Det kølige pust fra isen gør desserterne mere ”sommer-egnede”, og hvem vil sige nej tak, når der bydes på iskaffe eller måske Pærer belle Helene på terrassen en lun sommeraften? Kaffe med vaniljeis Bryg i god tid en kande stærk kaffe, som stilles til afkøling i køleskabet. Ved serveringen lægges et par isterninger i hvert glas. Glassene fyldes to tredjedele op med den kolde kaffe, og heri lægges en skefuld vaniljeis. Til slut fyldes op med flødeskum, og hele herligheden pyntes med lidt hakket chokolade. Pærer belle Helene En herlig og klassisk kombination af frugt, is og chokolade. Til chokoladesaucen (nok til fire personer) bruges 150 gram mørk chokolade, der brækkes i mindre stykker og smeltes med halvanden deciliter vand i en gryde. Rør jævnligt og pisk saucen igennem, inden der tilsættes tre spiseskefulde piskefløde og to teskefulde smør under omrøring. En halv liter vaniljeis skæres i mindre stykker, som anrettes i portionsglas. I de fire glas fordeles pærer fra dåse, og chokoladesauce hældes over. Drysses med hakkede mandler. Ekstra kold koldskål Is er lige det middel, der skal til, når jeres koldskål skal ”produktudvikles”. En stor skive vanilje- eller nougatis overhældt med koldskål… Eller isen hakket i ganske små stykker, der røres i koldskålen… Vælg selv. Koldskålen bliver garanteret bedre, når den køles ekstra meget ned med isen! Softice Softice laver man naturligvis selv, for det er så enkelt: Skær en liter vaniljeis i mindre tern/skiver og lad isen tø lidt op. Tilsæt et par deciliter fløde og giv denne kolde herlighed en kærlig omgang med elpiskeren. Server softicen i portionsglas og drys med hakket chokolade og hakkede nødder. Hæld eventuelt lidt chokoladelikør eller æggelikør over ved serveringen… Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Loppemarked Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøCafemøde: Herreaften - ØLSMAGNING 21.10 kl. 19 i GigtcentretLær hvad det er hunden prøver at fortælle dig.Brænde sælgesStress / Angst Terapeut v/ Hypnotisør Pernille SkjoldbyFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |