Bål og grill året rundt
Et bålsted i haven giver mulighed for, at man kan bage snobrød, eller blot hygge sig udendørs hele året rundt. Arkivfoto

Bål og grill året rundt

Fredag 2-9-22 - 09:39

HUS & HAVE - Nutidens terrasser kan bruges til hygge det meste af året.


For år tilbage var terrassen et sted man fik sin kaffe og tog solbad tre måneder om året. Sådan er det ikke mere.

I dag er der mange muligheder for at skabe hyggelig stemning på terrassen på selv kølige sensommer- og efterårsdage ved hjælp af grill, pejs, bål og terrassevarmere.

Pejsen kaster en rigtig god varme fra sig, og sættes gnistfang på kan man sidde tæt på. Senere gør gløderne den til en terrassevarmer, så man kan nyde livet udendørs lidt længere.

Generelt har levende ild altid skabt et hyggeligt samlingssted, og de nye pejse er en moderne fortolkning af bålstedet. Et midtpunkt til grill, snobrød eller bare stemning og samvær omkring varmen.


Hvad angår grillen, så bruges den som bekendt af mange danskere det meste af året.

Hvis familiens grillmenu begrænser sig til grillpølser, røde bøffer og salat, er det måske på tide med lidt nytænkning.

Og her findes der masser af ekstraudstyr på markedet, som kan løfte en almindelig kul- eller gasgrill til nye højder.

Dermed kan du også bage din pizza eller stege din flæske- eller lammesteg og tage maden med ind selv på kolde dage.





Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce