Hestekræfter fra rigtige heste
Arkivfoto

Hestekræfter fra rigtige heste

Mandag 1-8-22 - 09:12

GUDHJEM – På Landbrugsmuseet Melstedgård er det tydeligt for de besøgende, at hestene var bondens stolthed.


Levende museum
Det levende museum ved Gudhjem formidler gammeldags landbrug og bornholmsk madkultur. Her er dyr og aktiviteter i takt med årets gang på gården.

Specielt høst og pløjning med heste, er populært hos publikum.

Man sagde, at ved at se på hans heste kunne man se, om han var en god bonde.


Trækkraft
De ældre generationer husker tydeligt dengang, da landmanden brugte heste som trækkraft. De trak ploven, harven, riven osv. Skulle der køres til byen for at handle, til kirken, til stranden efter tang og sand spændte man hestene for vognen.

Hesten var gårdens ”motorkraft”. Man bruger stadig betegnelsen ”hestekræfter” om motorer!

På museumsgården og hos nogle af øens hobbylandmænd kan man stadig være heldig at se en rigtig plovmand bag hest og plov.




Arkivfoto


Den vigtigste race
På Bornholm har Frederiksborghesten været den vigtigste hesterace.

Frederiksborghesten har ændret sig gennem tiden. Racen er blandet med araberheste og derfor er den blevet mere ”slank”. Før i tiden var det en kraftigere hest.

Da traktorerne for alvor kom til Bornholm efter anden verdenskrig blev hesten overflødig.

Men det er såmænd kun cirka 60 år siden, at traktorerne for alvor begyndte at presse hestene væk fra landbruget i Danmark.

Endnu i 1962 var der over 50.000 hestebesætninger i landbruget, og her var hovedsageligt tale om rigtige heste, der blev brugt som trækkraft.


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce