![]()
Hugormene er stadig aktiveAF JØRN KEHLET / Lørdag 24-8-24 - 16:22NATUR - Det er velkendt, at der er mange hugorme i plantagerne på Bornholm, og man skal passe på ikke at blive bidt. Hugorme kan godt lide at ligge i solen i engområder, ved stendiger, i skove og grusgrave. I 2007 blev en 11-årig dreng fra Bornholm bidt af en sort hugorm på Østbornholm. Drengen blev på grund af det giftige bid fløjet til Rigshospitalet i København, hvor han fik akut behandling. Hugorme er bange Hvis du møder en hugorm i ferielandet, kan du være sikker på, at den er meget mere bange for dig, end du er for den. Ja, den kan faktisk blive så bange, at den hugger gifttænderne i dig. Målet er blot forsvar og ikke at få noget at spise, for hugormens føde består af mindre dyr som mus og firben. Hugormen bider derfor kun, hvis den føler sig truet, eller hvis man kommer til at træde på den eller tage fat i den. Tramp fast og hårdt Man kan undgå at møde en hugorm ved at trampe fast og hårdt i jorden, når man bevæger sig i et område, hvor hugormen holder til. På den måde får hugormen tid til at forsvinde, før man kommer for tæt på den. Skal man ud at gå i et område, hvor der kan være hugorme, er det en god idé, at både børn og voksne har gummistøvler på, da hugormens tænder ikke så nemt kan bide igennem det tykke plastik. Hugormebid kan være farligt for mennesker med et svagt hjerte, for gravide og for børn på indtil 3 år. Hvis man bliver bidt, er det vigtigt at holde sig mest muligt i ro, og at blive transporteret til læge eller hospital med de færrest mulige anstrengelser for en selv. Derved hæmmes giftens spredning i kroppen mest muligt. Hugormen går i dvale Hen på efteråret går hugormen i vinter-dvale. I september/oktober går de i dvale og viser sig først igen, når temperaturen hen på foråret atter er passende for disse danske slanger. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer CLAIRVOYANT MEDIE & HEALER Gitte BolinStenslag i forruden ! Fortvivl ikke....Generalforsamling 3F BornholmKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025MA Byg ApS fejrer 20-års jubilæumJens Møller Gudhjem A/S søger bygningsmaler med grønne fingreEffektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKoncerter i Bodils have (Cafe lille Per)Det sker i Cirkusbygningen og Sandvig BogbyNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |