Bliv klar til vinterkørsel
Arkivfoto

Bliv klar til vinterkørsel

Snart kommer den første nattefrost

AF BJARNE HANSEN / Fredag 20-9-24 - 08:23

MOTOR - Vinterperioden er den tid på året, hvor der bliver anmeldt flest skader på person- og varebiler hos forsikringsselskaberne.


Dyrt i selvrisiko
Det skyldes, at de kolde måneder øger risikoen for skader på grund af øget glatføre og det kan blive dyrt for dig i selvrisiko. Det skyldes, at de kolde måneder øger risikoen for skader på grund af øget glatføre.

De seneste 12 år er den første nattefrost faldet i enten slutningen af september eller i starten af oktober måned. Det giver udfordringer for bilisterne, som ikke har vænnet sig til, at vejene kan være lumske, i en måned hvor dagtemperaturen godt kan være tocifret.


Ærgerlige skader
Det vil være ærgerligt med små skader på bilen. Da selvrisikoen ofte er højere end værkstedsregningen på den slags mindre skader, er det bedre at køre hjemmefra i god tid, end at risikere en lille skade på bilen.

Når først vinteren for alvor sætter ind, så ved vi, at folk kører mere forsigtigt, når det er glat, og derfor er de mange skader, der opstår ofte småskrammer, som det ikke kan betale sig at få lavet over forsikringen. Selvom det kun er reparationer til et par tusinde kroner, er det stadig ærgerlige penge. Så hold bedre afstand og let foden endnu mere fra speederen.

Har du aldrig deltaget i et glatførekursus, så skynd dig at tilmelde dig et af de mange der afholdes på de køretekniske anlæg.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce