Optimal isolering er et must
Arkivfoto

Optimal isolering er et must

AF REDAKTIONEN / Tirsdag 27-8-24 - 13:28

HUS & HAVE – Der er mange veje til en bolig, der er billigere at opvarme, og nu, hvor fyringssæsonen nærmer sig, er der virkelig god grund til at tænke i ”spar-på-varmen-baner”.


En hurtig og effektiv vej til bedre varmeøkonomi er helt sikkert at sørge for god isolering, og er I den mindste smule i tvivl, om boligen er tilstrækkeligt isoleret, gælder det om at få en vurdering fra en fagmand hurtigst muligt. For de foranstaltninger, I kan nå at lave her i efteråret, vil jo give en gevinst allerede i løbet af de kommende efterårs- og vintermåneder.


Ved ”isolering” forstår de fleste isolering af hulmur, loft, vægge, gulv og skunk. Det er her, man opnår en virkelig stor effekt og økonomisk gevinst. Og selvom I mener, boligen er tilstrækkeligt isoleret på disse områder, er der alligevel god grund til at få en fagmand til at vurdere boligen. Isoleringen holder ikke evigt, og der kan jo være opstået huller i isoleringen, som skal udbedres.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce