Cykelkæden skal være smurt
Arkivfoto

Cykelkæden skal være smurt

AF REDAKTIONEN / Tirsdag 25-9-18 - 12:03

MOTION - Nogle cykler er næsten vedligeholdelsesfrie, men man slipper ikke helt for at skulle gøre cyklen i stand.

Brug af aluminium, der ikke ruster, og skærme i plast gør, at cyklen ikke bliver så medtaget af vejr og vind, men man kommer ikke udenom at skulle tage sig kærligt at kæden fra tid til anden.

Man kan naturligvis vælge at lade være med at smøre kæden og så bare udskifte den en gang om året. Men med en smule pleje kan man få en almindelig cykelkæde til at holde i flere år. Og udgifterne til den smule olie og petroleum, der skal til, er for intet at regne mod udgifterne til køb og montering af ny kæde.

Afmonter kæden
Nogle kæder har en kædesamler, som nemt klipses af ved hjælp af en tang, mens der til andre kæder skal bruges en kædeadskiller, som kan købes i enhver cykelforretning.

Læg kæden i petroleum natten over, og vask den herefter i sæbevand, hvorefter kæden tørres.

Nu er alt smøremiddel væk, og nu skal ny olie fordeles på kæden i et tyndt lag, så det trænger ind i alle led. Når du atter har monteret kæden, føles cyklen meget lettere at træde. Alternativet til petroleumsbad og efterfølgende vask er en kæderenser.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce