Crossfit er uhyre populær
Crossfit, der oprindeligt er udsprunget af militær træning, vinder frem i Danmark med hastige skridt. Arkivfoto

Crossfit er uhyre populær

Lørdag 24-9-22 - 19:06

MOTION – Høj puls, høj intensitet - og fokus på helheden. Det har gjort crossfit til en hastigt voksende motionsform i Danmark.


Crossfit er oprindeligt udsprunget af militær træning, som skulle træne allround fysik og smidighed. Crossfit er et styrke- og konditionsforløb, hvor du udfører et træningsprogram, der byder på forskellige øvelser og bevægelser centreret omkring en høj intensitet.

Du får med andre ord rørt dig, og vel at mærke hele kroppen, og du får brændt masser af krudt af. Af samme grund er en crossfit-træningstime typisk på mellem 15 og 20 minutter - derefter kan de færreste holde kadencen.


Crossfit er fantastisk godt til at styrke dig i hverdagen. Crossfit er bygget op om hverdagens bevægelser – stå, sidde, trække, kaste, skubbe og så videre – og de naturlige bevægelser er et vigtigt element i crossfit-træningen. Det giver en anden træning end den statiske, man får i eksempelvis en motionsmaskine, og det bidrager til både at reducere mængden af skader og gøre dine hverdagsbevægelser nemmere.

Den store variation i crossfit-træningen betyder også, at skader er ret sjældne. Man gør hele tiden noget nyt og varierer hele tiden positionen, så slidskader som følge af mange gentagelser er atypiske.

Crossfit-sporten dyrkes af mænd og kvinder i alle aldre på - ofte fyldte - hold i landets fitnesscentre.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce