Fordele og ulemper ved kæledyrAF REDAKTIONEN / Søndag 17-11-24 - 12:39HUSDYR - Der er rigtig mange rigtig gode grunde til at give sine børn og familien et kæledyr. Men spørgsmålet er bare hvilket. Her kommer nogle fordele og ulemper ved forskellige typer. Børn plager. Især om et kæledyr. Men det er ingen god ide at give poden en hund, han ikke kan holde på gåturen, og man skal tænke sig om, inden man køber en hamster, som sover om dagen og er vågen om natten og kun bliver 2-3 år, før den skal begraves i haven, mens børnene hyler. Det er nemt at forkæle sine børn ved at købe et kæledyr, men det er svært at skille sig af med det igen. Det handler om at finde det rigtige kæledyr til familien. Et kæledyr med pels er typisk et, man aer og hygger sig med, men det er ikke godt for allergikere, så en priktest hos lægen til alle medlemmer af familien er en god investering. Krybdyr og fisk er mest til at kigge på og kan være de rette valg, hvis lillesøster slog ud på armen af ”hund”. Fugle er midtimellem - de kan godt blive tamme og lære at snakke, men støver temmelig meget. Her følger nogle fordele og ulemper ved forskellige kæledyr: - Hamsteren kan gøres tamt, er renlig og tisser og laver typisk kun i et bestemt hjørne, sover om dagen og er vågen om natten og kan bide ret hårdt. Og lever altså kun 2-3 år. - Undulaten er nem at passe - og ikke mindst nem at få passet. Kan være alene hjemme, men støver meget og skal have mulighed for at komme ud og flyve. - Katten larmer ikke meget, kan være alene hjemme og lufter sig selv, hvilket er ret genialt. Men den fælder, kattebakker kan lugte, og så har den altså skarpe kløer, som nogle katte gerne bruger både mod børn og bordben. - Akvariefisken er nem at passe og få passet og er billig i foder, men akvariet kræver jævnlig rengøring. - Marsvinet er god til mindre børn, rimeligt robuste, kælne og fredelige. Det er et flokdyr og skal helst have selskab, larmer ret meget og kræver daglig kontakt, hvis det ikke skal blive sky. - Kaninen er blød, kælen og kan blive ret tam. Skal helst bo udendørs, da det nemt får det for varmt. Det gnaver i alt og kræver ugentlig rengøring i buret. - Skildpadden er mest til at kigge på. Den er ikke et familiedyr og bliver stresset af at blive taget op. Den kommer let til skade og kræver viden at passe på. - Hunden er jo bare menneskets bedste ven, men også det kæledyr, der kræver allermest af hele familien. Man får masser af motion af at være hundeejer, men det er vigtigt at vælge den race, der passer til familiens tid og behov. Den har brug for meget plads, foder og samvær, der er udgifter til vaccinationer og forsikringer, og den vil typisk fælde, savle og gø. Men så kigger den på en med store brune øjne… Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer BøfplankerFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSpritfabrikken Nexø - GRATIS æbleskiver og julegløgg Søndag D. 8. DECFør-jul-arrangement i Poulsker kirkeLØRDAGSBAR MED LIVE MUSIK I MØNTEN LØRDAG D. 7 DEC. HOVEDVAGTEN i Rønne ER ÅBEN med fiskeplatte og burger med sovsFlyttesalg Madam Dohn i Hasle ÷ 50%Musikhuzet Bornholm søger visionær spillestedslederLykkehjulet er tilbage! SPAR OP TIL 25% PÅ VIN OG SPIRITUS!HÅNDVÆRKERFRADRAG - BOOK NU HOS BYG-GRØNTEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSEFrivillig i MusikhuzetLedige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |