Julevejret var ikke meget bedre i gamle dageAF REDAKTIONEN / Lørdag 2-12-23 - 06:00RØNNE – I gamle dage var vinteren altid kold med masser af sne og hvid jul hvert år. Men kan det nu også passe? Den romantiske forestilling om et snehvidt vinterlandskab hvor sneen drysser ned fra himlen natten mellem den 23. og 24. december, er et ønske mange gerne ser opfyldt. Især børn. Bedsteforældre skal i hvert fald nok fortælle deres børnebørn om dengang de var børn, og dermed sætte fantasierne i gang hos børn om, hvordan man kunne gå ude i snevejret, når det lå i dynger helt op til tagrenderne. Muligheden for at få en landsdækkende hvid jul er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut kun ca. 7 procent. I 67 procent af tilfældene er julen grå og mild. Selvom Danmark er et lille land, er der alligevel store regionale forskelle på vejret. Derfor kan nogle egne, og her er det typisk de sydlige egne af landet, have tøvejr, mens der kan være frost og sne over de nordlige egne. For at man kan kalde julen en landsdækkende hvid jul, skal mere end 90 procent af Danmark være dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen. Med denne definition af hvid jul har der kun været ni tilfælde siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 12 år imellem de hvide jul. Sidst vi havde en hvid jul i Danmark var i 2010 hvor Danmark for første gang oplevede en hvid jul for andet år i træk. Det er altså 13 år siden sidst, og måske kan vi håbe på, det bliver i år, at julen i Danmark bliver pakket ind i det smukkeste vinterlandskab. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Else og Christian Niebe-Holm’s Fond - ansøgningsfrist 21. januar 2025 - på mail: petvang52@gmail.comJens Møller Gudhjem A/S søger murereGratis Vinsmagning hos Øens VinPerle på BalkaKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025LEDIGE TIDER fra februar Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKontor- og regnskabsassistent søgesHold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleRYGESTOP MED HYPNOSEDer sker noget i Cirkusbygningen!Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |