Villa med sjæl og charme i Rønne

Villa med sjæl og charme i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 13-12-17 - 08:22

BOLIG – Ugens Hus hos DanBolig er en smukt istandsat villa på Haslevej i Rønne nær skov og strand.

Der er tale om engelskinspirerede stiltræk, som er omsorgsfuldt bevaret, så villaens originale karakter og særlige atmosfære stadig kan opleves fra kælder til kvist.

Ejendommen er fra 1926, og har en karnap med småsprossede vindue, som giver villaen en imødekommende fremtoning ud mod vejen.

Der er mange charmerende dele af villaen omfatter blandt andet de originale trægulve, klassiske fyldningsdøre og et højtplaceret badeværelsesvindue med farvede ruder. Sprossevinduerne er også originale, og de er nænsomt restaureret.



I det hele taget er der ifølge DanBolig foretaget mange fine renoveringsprojekter og opdateringer fra 2015 og frem. Eksempelvis er kælderen indrettet med vaskerum og værksted. Køkkenet har desuden fået en tur, og her giver de flotte petroleumsblå skabslåger en personlig kant til rummet.

Udover køkkenet rummer stueplan et badeværelse, et gæstetoilet og to stuer, hvoraf den ene har både karnap og brændeovn. Karnap er der også på det ene af førstesalens tre værelser. Etagen har for øvrigt et uudnyttet loftsrum, hvis der er behov for ekstra boligkvadratmeter.

Med tulipantræ, staudebede, rododendron og et flor af valmuer er baghaven skøn og sansefuld. Den gamle have er åbnet op, så der er lys og luft, og samtidig er den helt omsluttet af hegn og hæk.










Kontant: 1.350.000 kr.
Udbetaling: 70.000 kr.
Brutto: 6.042 kr.
Netto: 4.996 kr.

Link:
DanBoligs omtale og flere fotos



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce