Bornholmer sælger mobilstrøm
Den lille batteriboks er så kraftig, at den kan hjælpe med at starte bil, fortæller Ruben Kofoed fra Charging.dk i Nexø.

Bornholmer sælger mobilstrøm

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 7-3-18 - 12:38

AAKIRKEBY – En af de mere kraftfulde nyheder på dette års Baltic Food Messe i Aakirkeby-Hallerne handler ikke om mad, men bærbar strøm.

Ruben Kofoed fra Charging.dk i Nexø demonstrerer i sin stand en ultralet batteripakke, som oplader en computer eller smartphone, som var det en stikkontakt.

Ruben Kofoed er på messen, fordi allerede hos mange gæsterne på caféer, restauranter eller hotelrum er et krav, at de har adgang til at oplade deres smartphones.

- Vi sælger caféborde, hvor strømstik til smartphones er indbygget. Vi har også løsninger, så gæsterne kan få et minibatteri med ned til bordet, og oplade deres smartphone, mens de drikker en kop kaffe, siger Ruben Kofoed.

Kan starte en bil
- Den lille batteriboks er så kraftig, at den kan hjælpe med at starte bil, båd, motorcykel, ATV eller havetraktor. Det er simpelthen slut med at holde og vente på starthjælp… Den er så lille, at den kan være i handskerummet og den er lige til at bruge for alle!

Med en kapacitet på 24.000mAh er mulighederne uendelige, og vi har også så der kan oplades fire enheder samtidigt via tre USB porte.

Der er nok strøm til at lade din laptop med 220Volt stik helt op mindst en gang eller din mobil mellem 10-15 gange. Eller både laptop, din mobil, iPad eller andet samtidig, fortæller Ruben Kofoed, der tidligere var direktør i Inhouse i Nexø.

Det nye koncept heder Charging Powerbanken og henvender sig til dem, der ofte er på farten og har brug for den mobile stikkontakt.

Der er solgt over 500.000 220 Volt Super Power Bank, og den er kompatibel med enhver enhed, der kræver 90 watt eller mindre gennem en standard stikkontakt. Kompatibel med alle USB-enheder, oplyser Ruben Kofoed.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce