Optimale forhold for motionsløberne
Illustrationsfoto

Optimale forhold for motionsløberne

Tirsdag 19-4-22 - 08:06

SUNDHED & VELVÆRE - Efter den lange vinter, hvor der i perioder var så meget nedbør, at det nærmest var umuligt for motionsløberne at komme frem, er der nu optimale forhold for motionisterne.


Der er visse regler
Det er lunere i vejret, og skovens stier er fri for is og sne. Det øger virkeligt lysten til at komme ud at træne og mærke gevinsterne ved at være løber, og hvis du foretrækker at løbe i naturen, minder vi lige om reglerne for at færdes til fods i skovene.

I statsskovene må man løbe hele døgnet, og det er ifølge Naturstyrelsen tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skoven kan dog begrænses eller forbydes på dage med jagt eller intensivt skovarbejde.

I private skove må man også løbe men kun på skovveje og stier. Her er der adgang fra kl. 06:00 om morgenen til solnedgang, og man skal naturligvis respektere lokal skiltning.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce