![]()
Det måske mest kendte radiospeakAF BJARNE HANSEN / Fredag 4-5-18 - 14:43HISTORISK - I dette øjeblik meddeles det… Fra BBC i London kunne speaker Johannes Gunnar Sørensen oplæse den længe ventede nyhed: ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland - og DANMARK har overgivet sig”. Siden 9. april 1940 havde Danmark været besat af tyskerne, og efter fem mørke år var der atter lys forude. I bogstaveligste forstand, for man begyndte spontant at rive de forhadte mørklægningsgardiner ned, og som en voldsom men lykkelig kontrast satte man levende lys i vinduerne for at udtrykke glæde. Ideen med mørklægningen var at afblænde lyskilder som vinduer, gadelys, billygter osv. for at gøre det svært for fjendtlige fly at navigere om natten. Guldstemmen Johannes G. Sørensen var i begyndelsen af besættelsen ansat ved Pressens Radioavis, men kom i september 1944 på John Christmas Møllers foranledning til London. Han var kendt som manden med guldstemmen. Oplæsningen af frihedsbudskabet den 4. maj kl. 20:30 blev hans største øjeblik. Begravet i Rønne Bornholm blev som bekendt ikke omfattet af befrielsen fra tyskerne. Men Johannes G. Sørensen ligger begravet på Rønne Kirkegård. Han døde 14. december 1989 i en alder af 81 år. Efter krigen arbejdede Sørensen en tid på Berlingske Tidende, men flyttede så til Bornholm og blev ansat ved Dagbladet Bornholmeren. Han giftede sig med en lokal kvinde, Lilli Skjoldager. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer "Julehygge" Kræftens Bekæmpelse lokalforening BornholmJulemarked i RøI år ska jylagavarna varra borrijnholmska, dæmmeså!Julemarked i Cirkusbygningen i SandvigFrivillig i MusikhuzetCLAIRVOYANT MEDIE & HEALER tilbud til mennesker og dyrGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |