Da Dannebrog faldt ned fra himlen
Illustrationsfoto

Da Dannebrog faldt ned fra himlen

AF REDAKTIONEN / Søndag 2-6-24 - 09:01

HUS & HAVE - 15. juni er det Valdemarsdag og dermed officiel flagdag.


Den 15. juni var ifølge sagnet den dag i 1219, da Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland under et af Valdemar Sejrs korstog. Så Valdemarsdag den 15. juni er en dag for Dannebrog, og har I flagstang i haven, er der virkelig grund til at hejse flaget til tops.


Man må i øvrigt flage med Dannebrog så meget, man har lyst. I taknemlighed over at solen skinner eller for at markere en fødselsdag. Eller som reaktion på en dansk sejr i en fodboldlandskamp! Blot må man ikke flage efter solnedgang.


Dannebrog tager sig naturligvis smukkest ud på en nymalet flagstang, så trænger flagstangen til en overhaling, kan man passende sætte Valdemarsdag som skæringsdag for at få arbejdet udført!




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce