![]()
Te er godt efter træningTeens indhold af plantestofferne catechiner findes i både grøn og sort te AF KEHLET / Fredag 6-9-24 - 07:29MOTION - En kop sort eller grøn te efter en hård træning nedsætter betændelse og skader i musklerne, viser forsøg. ”Medova tager trætheden”, sagde et reklameslogan engang, men te tager også ømheden i musklerne og gammelmandsbenene, når man har tæsket sig selv med en hård omgang træning. Det skyldes ifølge forskning teens indhold af plantestofferne catechiner, som findes i både grøn og sort te. De kan nedsætte betændelse og skader i de belastede muskler med hele 30 procent. Selvom forsøget er udført på mus, der blev sat til at spæne ned ad et hældende løbebånd, forventer eksperterne at kunne overføre resultaterne på mennesker. Mens det er te, man med fordel kan drikke efter træningen, er det til gengæld vand, der skal tankes på kroppen inden og under træningen. Selv en beskeden væskemangel på 1 liter, som man mister på for eksempel en times spinning, forringer din præstation med op til 4-6 procent. For lidt væske gør, at temperaturen i kroppen stiger, og det tvinger dig til at sætte tempoet ned for ikke at blive overophedet. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkSkal du i gang med at bygge om eller rive ned? Husk miljøscreening og korrekt anmeldelse!Fest på DGI-stadion i RønneLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |