Hunde og katte ønsker en fredelig jul
Illustrationsfoto

Hunde og katte ønsker en fredelig jul

AF REDAKTIONEN / Lørdag 9-12-23 - 06:29

JULEN - Gæsterne strømmer ind, børnene er utålmodige og ekstra meget ”oppe at køre”, og værterne er måske lidt stressede i deres iver for at kunne servere en perfekt juleaftensmenu.


Husdyrene vil være sig selv
Der er med andre ord en del uro, og sådan en juleaften bør man respektere, at hunden eller katten ofte helst vil være helt sig selv. Det er derfor vigtigt, at dyrene har et sted, hvor de kan trække sig tilbage, når der kommer gæster. Lad dyret være i fred, medmindre at det virkelig signalerer, at det ønsker jeres selskab!


Rigtig julemad
Og samtidig kan vi kun opfordre til, at man ikke falder for fristelsen til at give dyrene pebernødder, konfekt og andet af julens lækkerier. Det vil kun resultere i dårlig mave og risiko for overflødige kilo.

”Rigtig” julemad til hunden er eksempelvis et stort kødben. Det udfordrer hunden på den rigtige måde, for det kræver både tid og kræfter og tager måske hele juleaften at komme ”til bunds” i kødbenet!





Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce