Slip af med sølvfiskene i din bolig
Arkivfoto

Slip af med sølvfiskene i din bolig

AF JØRN KEHLET / Mandag 21-1-19 - 16:13

BOLIG - Drøner der også små, aflange, sølvfarvede dyr rundt på dit badeværelse? Så har du sikkert fået besøg af sølvfisk.

Hvis du har det, er der ingen grund til panik. Sølvfisk er helt uskadelige, og de fleste boligejere har en mindre bestand af dem på badeværelset - det er helt normalt. Men har du ikke lyst til at dele bolig med sølvfiskene, er der nogle enkle ting, du kan gøre.

- Luft ud 2-3 gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter. Sølvfisk foretrækker lune, fugtige omgivelser.

- Støvsug i sprækker og revner og gør grundigt rent. Sølvfisk lever bl.a. af sæbeaflejringer i brusekabiner og håndvaske, mel, småkrummer samt skimmel- og mugsvampe.

- Undgå for meget gulvvask, da sølvfisk er glade for fugt.

Som udgangspunkt er der ikke grund til at bruge gift mod de uskadelige sølvfisk, men det er en mulighed.

Men husk, at hvis rummet fortsat er meget fugtigt, vil sølvfiskene vende tilbage, når giften er væk eller dampet af.

Hvis du har mange sølvfisk i boligen, kan det ifølge Bolius være et tegn på, at du har fugtproblemer, for eksempel på grund af opstigende fugt, utætte rør eller dårlig udluftning, og så er det en god idé at undersøge, om der er bygningstekniske problemer i din bolig.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce