Køkkenet er en arbejdspladsAF REDAKTIONEN / Lørdag 27-1-24 - 19:29BOLIG – Ulykker i hjemmet sker ofte i køkkenet. Rummet, hvor vi snitter, hakker og river, hvor der er glohede pander og kogende vand og boblende fedt, har naturligt flere fareelementer end stuens sofa. Sikkerhed frem for alt Et godt og sikkert arbejdsmiljø i køkkenet handler naturligt om at lære god omgang med knive, hed olie og blendere, men også om at tage hensyn til de langsomme skader. Derfor er det vigtigt, at man – hvis man går i køkkentanker – ikke blot forholder sig til facetslebne låger, tekniske løsninger og indbygningsspot, men også husker, at køkkenet faktisk er en arbejdsplads og bør indrettes som sådan. Alle, der har prøvet at lave mad i et ældre sommerhus med en bordpladehøjde på 80 centimeter ved, at det ikke er noget, man kan ret længe uden at få dårlig ryg. Husk • Bordplader skal indrettes, så arbejdshøjden er optimal. Overvej at sænke den ved komfuret, hvor du skal lægge grydernes højde til (men husk, at du også bruger pander!) • Prioriter at få ovnen i højden. Du skal bukke dig mange gange for at se til maden, hvis den er nede i klassisk komfurhøjde. Og det er en dum arbejdsstilling at bakse med tunge stege i. • Opvaskemaskinen er den mest benyttede maskine i de fleste hjem. Overvej at give den lidt højde, så du ikke skal bukke dig ned for at tømme og fylde den. • Lys er afgørende. Året rundt! Husk at du i vinterhalvåret arbejder i køkkenet før og efter solopgang og solnedgang, så du skal indrette dig med rigeligt lys fra flere positioner. Væghængt lys sikrer, at du ikke skygger for dig selv. Husk: Vælg lyskilde efter effekt, ikke efter design! • Tænk i skridt. Et køkken skal indrettes, så du ikke skal gå længere end højst nødvendigt. Børn i køkkenet? Ved indretning af køkkener i børnefamilierne er det afgørende vigtigt, at man tænker de små køkkenhjælperes gang i køkkenet med, når man indretter sig. Køkkenet er et samlingssted, og der vil børn gerne være. Her skal man særligt være opmærksom på maskiner, der kan hakke, ælte og røre – og som små fingre ikke skal tæt på. En god vane er at slukke på hovedafbryderen hver gang. Man skal også være opmærksom på ledninger til maskiner. En elkedel med frithængende ledning kan være en katastrofe, og kan man ikke placere en elkedel på en måde, så der ikke kan komme børn til den, så kan man overveje at erstatte elkedlen med en vandhane med kogende vand. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer LEJLIGHED I AAKIRKEBY, UDLEJESMalersvend søges..Else og Christian Niebe-Holm’s Fond Cirkusbygningen i KulturugenKræftens Bekæmpelse - TarmkræftscreeningTeaterforeningen Bornholm GeneralforsamlingNYT TAG? - Få et uforpligtende tilbud og gratis tagtjek hos ØBM.Aftenbuffet 229,-Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |