Lille have rummer store mulighederAF JØRN KEHLET / Søndag 14-5-23 - 11:09HUS & HAVE - Det er jo ikke alle, der har en parcelhusgrund med fodboldmål, havetrampolin og plads til et festtelt, hvis det skulle blive nødvendigt. Nogle har bare en plet. Men man kan sagtens indrette en smuk og frodig lille have, selvom man ikke er den store jordejer. Og både dem med park og dem med plet vil gerne opholde sig ude og sidde i hyggelige haveomgivelser, når vejret er dejligt og aftenerne lyse, lange og lune. Hemmeligheden er at dyrke i krukker og højbede og at bruge espalier og klatreplanter, så man også kan dyrke i højden. For at udnytte den lille have i byen og den lille terrasse til udeliv, skal man have et bord, som man kan sætte sig ved uden de store forberedelser. Hvis man først skal til at finde havemøbler frem fra skuret, bliver det som regel ikke til noget. Vælg møbler af god kvalitet, der kan tåle at stå ude hele året, og som måske endda bliver kønnere af det, hvis de er lavet i træ. Små træer og opstammede planter giver en flot højde i krukkehaven. Vil man ”lukke” gårdhaven endnu mere, kan man sætte planterne op på en bænk. Opstammede planter har de et kæmpe udvalg af på planteskolerne. De har også krukker. Hvis du vælger krukker af en vis størrelse, kan du have plads til rigtig mange blomster og grøntsager, og fordi de ikke kan komme ned til den rigtige jordbund og få vand og næring, er det vigtigt, at du vælger en jord af den bedste kvalitet. Højbede er fine, og selv et lille højbed kan give en stor høst af cherrytomater og jordbær, eksempelvis. Du kan købe kapillærkasser til formålet. Men i princippet kan du plante i hvad som helst, der kan holde på jord og vand og har en form for dræn, så vandet kan løbe af. Går du all in med havemiljøet, kan du forsyne dit tag med stenbedsplanter, som sjældent tørrer ud. De er også fine i krukker og andre små beholdere. Tilbage er bare at sætte sig ud i haven, nyde freden og kigge på, at planterne gror. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Cirkusbygningen i KulturugenKræftens Bekæmpelse - TarmkræftscreeningLEJLIGHED UDLEJES I AAKIRKEBYTeaterforeningen Bornholm GeneralforsamlingKOM NU - TORSDAGSHYGGEÅBENT HUS fredag den 4. oktober kl. 14-16NYT TAG? - Få et uforpligtende tilbud og gratis tagtjek hos ØBM.Børneløb og skattejagt i Nordskoven for alleBørnenes Filmklub Rønne Aftenbuffet 229,-Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |