Et godt råd til næste års konfirmander
Når konfirmanden skal fejres, griber det hurtigt om sig, så det handler om at være ude i god tid. Foto: Kehlet

Et godt råd til næste års konfirmander

AF JØRN KEHLET / Søndag 12-5-19 - 14:38

KONFIRMATION - Det er højsæson for konfirmationer, og det kan bringe tanker og spørgsmål frem hos de kommende års konfirmander og deres forældre, da det snart er dem, der skal fejre den store dag. Især er selve festen og de tilhørende muligheder noget, de fleste tænker meget på.

Der er fordele og ulemper ved en fest ude og fordele og ulemper ved en fest derhjemme.

Der er et meget godt råd: Vær i god tid. Og det gælder uanset, om man vil holde konfirmationen derhjemme eller ude. Vil man det sidste, er der et råd mere: Vær i rigtig, rigtig god tid. For rent faktisk kan man som forældre til en kommende konfirmand meget nemt sidde og ringe til en restaurant og få at vide, at der booket og udsolgt fem år frem. Sådan er det. Forældre booker flere år ud i tiden, og det lægger pres på jer.

Men først skal I beslutte jer for, hvilken slags fest, I vil holde. Skal der mange gæster med? Skal det kun være de nærmeste? Skal der børn med? Skal der være aktiviteter? Hvor langt må gæsterne køre fra kirke til fest? Kan der overnatte gæster? Skal det være formelt og højtideligt eller afslappet? Gider I selv stå med mad, oprydning og foldning af servietter, eller vil I betale jer fra det?

Det er billigere at holde konfirmationsfesten hjemme, hvis man altså har plads. Det kan også være hyggeligere, mere personligt og rarere for de børn, der er med, fordi der er noget at give sig til, mens de voksne snakker og drikker kaffe. Men der er mange ting, man slipper for, hvis man holder den ude. Rigtig mange ting. Vælger man det, er det en god ide at tage spil og andre aktivitetsmuligheder med hjemmefra, så børnene har noget at lave. Ønsker forældre og konfirmand en fest med et historisk tema og i smukke rammer, kan man leje sig ind på forskellige slotte, herregårde eller godser.

Men igen, husk det nu: Vær i god tid.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce