Sparekassefond uddeler 586.300 kr.
Oluf Høst Musset får også penge fra sparekassefonden. Arkivfoto

Sparekassefond uddeler 586.300 kr.

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 15-5-19 - 07:56

RØNNE - Sparekassen Bornholms Fond har uddelt 586.300 kr. til 17 initiativer på Bornholm.

Det største beløb modtager Folkemødet.

Det oplyser Svend Erik Pedersen, der er direktør i Sparekassen Bornholms Fond.

Martin Andersen Nexøs Mindestuer har fået 30.000 kr. til jubilæumsarrangementer.

Bornholms Middelaldercenter modtager 25.000 kr. til formidling på Hammershus, mens Bornholms Middelaldercenters vennekreds har fået bevilget 12.000 kr. til et telt.

Svaneke Bio kan se frem til 50.000 kr. til lyd- og lysmateriel.

DDS 1. Trop Rønne vil få 25.000 kr. til etablering af lejrplads, og Bornholms Sportsfisker Forening 50.000 kr. til renovering af handikap-fiskebroen på Hammersøen.

Foreningen Folkemødet får 225.000 kr. til Folkemødet.

Teater Fusion modtager 10.000 kr. til teaterforestillinger på Scene 2, og Aakirkeby Borgerforening 20.000 kr. til rekreativt område i Byskoven.

Kompagni Gottheim er bevilget 4.300 kr. til materiel.

Bornholms Museum vil få 50.000 kr. til geofysiske målinger på Sorte Muld, og Aktivitetscenteret i Rønne 20.000 kr. til inventar.

Sommerliv på Store Torv i Rønne kan glæde sig over 20.000 kr. til musikarrangementer og Oluf Høst Museet i Gudhjem kan regne med 15.000 kr. til kunstudstilling.

Der er 10.000 kr. til Foreningen Sandvig til musikfestival.

Tusindlyd kan forvente 5.000 kr. til radiofestival og Dansk Skoleidræt på Bornholm modtager et bidrag på 15.000 kr. til forårets idrætsfestival.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce