Charmerende og stor villa i Hasle
Fotos: DanBolig Bornholm

Charmerende og stor villa i Hasle

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 12-6-19 - 07:29

BOLIG - Ugens Hus hos DanBolig er en stor og charmerende villa på Østergade i Hasle.

Den smukke ejendom er på 183 kvadratmeter fordelt over halvandet plan med en tør kælder på 15 kvadratmeter.

Huset er fra 1925 og der er sat en ære i at bibeholde mange af de oprindelige detaljer, som tilføjer sjæl og stemning til huset.

Villaen blev tilkendt en bevaringsværdigpris i 1997. Af istandsættelser kan nævnes at der er nyere tag fra 2012 og delvis nyere vinduer i stueplan og 1. sal.



I stueplan er entré og to stuer en suite - adskilt af elegante skydedøre - og den ene med brændeovn. Ved siden af den ene stue er køkken-alrummet med plads til et langt spisebord og et viktualierum. Etagen har desuden bryggerset og badeværelset med en muret bruseniche og spabad.

På førstesalen er repos og toilet samt et separat garderobeafsnit og tre værelser.

Der er også en hyggelige gårdhave med terrasser samt en græsplæne og et drivhus. Hertil hører også et isoleret anneks med hems og en carport med et tilhørende værksted.










Kontant: 1.395.000 kr.
Udbetaling: 70.000 kr.
Brutto: 5.760 kr.
Netto: 5.009 kr.

Link:
DanBoligs omtale og flere fotos



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce