Plant jordbær i havenAF BJARNE HANSEN / Onsdag 24-7-24 - 03:33HUS & HAVE - Nye jordbærplanter kan med fordel plantes i august, hvis man vil have et godt udbytte allerede næste sæson. Nemme at dyrke Haveselskabet har følgende fakta og gode råd om jordbærdyrkning: Jordbær er nemme at dyrke, men de skal passes med vand, renholdelse og gødning på rette tid og sted. De skal gødes i sensommeren, når bærrene er høstet. Gøder du om foråret, vil planterne bare bruge gødningen til at sætte en masse store blade. Så kommer bærrene til at ligge i skygge, og luften bliver ikke skiftet ud omkring dem. Det betyder rådne bær og svampesygdomme. Der er adskillige sorter at vælge mellem, så du kan få jordbær, der modner på forskellige tidspunkter af sommeren. Sådan gør du Plant jordbærplanterne i rækker med 60 cm’s afstand og 40 cm mellem planterne, gerne mere. Pas på ikke at dynge for meget jord op i midten af planten. Der sidder hjerteskuddet, hvor alle nye blade skal komme fra, og det tåler ikke at blive dækket med jord. Giv lidt kompost i jorden ved plantningen men ingen rigtig gødning. I løbet af foråret kultiverer du mellem jordbærplanterne og sørger for rigeligt vand, hvis det bliver tørt. Dæk med halm eller løv Du kan med fordel dække jorden mellem planterne med halm eller løv allerede, mens planterne er i blomst. Det hæmmer fordampningen fra jorden og nedsætter vandingsbehovet. Halmen skygger også for ukrudtsfrøene, så de ikke spirer. Det er meget vigtigt, at jordbær ikke mangler vand i perioden mellem blomstring og høst. Der skal bruges masser af vand for at få de små bær til at svulme og blive saftige. Det er ikke godt at vande på bærrene til sidst i modningsprocessen, fordi vandet fremmer udviklingen af gråskimmel, der får bærrene til at rådne. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer BøfplankerFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSpritfabrikken Nexø - GRATIS æbleskiver og julegløgg Søndag D. 8. DECFør-jul-arrangement i Poulsker kirkeLØRDAGSBAR MED LIVE MUSIK I MØNTEN LØRDAG D. 7 DEC. HOVEDVAGTEN i Rønne ER ÅBEN med fiskeplatte og burger med sovsFlyttesalg Madam Dohn i Hasle ÷ 50%HÅNDVÆRKERFRADRAG - BOOK NU HOS BYG-GRØNTEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSEFrivillig i MusikhuzetLedige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |