Montemesteren  starter i sulkyløb på BM-dagen
Palermo Tårs vandt BM i monte med Nicole Marsing i sadlen. Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Montemesteren starter i sulkyløb på BM-dagen

AF CARSTEN BUNDGAARD / Tirsdag 13-8-19 - 06:45

TRAV - Efter mange løb i træk i de såkaldte ridetravløb monte, skifter den nykårede bornholmske montemester Palermo Tårs disciplin på BM-dagen på søndag.

Palermo Tårs starter nemlig i sulkyløb i stedet for i BM-revanchen i monte.

- Det skyldes Nicole Marsing ikke kan ride ham, da hun ikke kan få fri fra arbejde, fortæller hestens ejer Camilla Juul til Bornholm.nu.

Nicole Marsing er TV-reporter på kanalen Fast Track, som på søndag aften har udsendelse fra galopløbene i Aarhus.

I comebacket i sulkyløb får Palermo Tårs topkusk i sulkyen i form af den tredobbelte danske mester Rene Kjær, som også har to sejre i Bornholmsmesterskabet på sit omfangsrige CV.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce