![]()
15 svenske skibe forliste på Sose RevAF BJARNE HANSEN / Lørdag 3-12-22 - 07:06HISTORISK - Natten mellem 4. og 5. december 1678 var Sose Rev skueplads for Danmarkshistoriens største skibskatastrofe. Soseforliset foregik under den Skånske Krig ved Sose Rev mellem Sose Odde og Pedersker Sømark, også kaldet Sose Vig eller Sose-bugten. De svenske styrker i Pommern havde overgivet sig til kurfyrst Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen. En armétransport på 23 skibe var undervejs fra Peenemünde og Stralsund til Karlshamn og Kalmar med 3.400 mænd og 600 kvinder og børn ombord, mange af dem krigsfanger. 19 skibe strandede På grund af snestorm og dårlig sigt kom skibene ud af kurs og sejlede for langt østpå. Konvojens forreste fartøj opdagede, at man var for tæt på land og ændrede kurs, men det nåede de efterfølgende skibe ikke, så 19 af skibene strandede på Sose Rev, hvoraf 15 forliste. Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm. Ville dræbe skibsbrudne På Bornholm var en lokal milits vidne til katastrofen, heriblandt en af frihedskæmperne fra den bornholmske opstand i 1658, Jens Kofoed, som foreslog man skulle slå de skibbrudne ihjel, men så vidt kom det dog ikke. En del af lasten fra de forliste skibe blev bjærget kort efter forlisene. Grunden til, at der ikke har været særlig omtale af forlisene skyldes måske, at der ikke var tale om et søslag, hvor danske skibe sænkede de svenske og at svenskerne ikke ligefrem praler med at de mistede 15 skibe og over 1.000 mand. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Elektriker Mekaniker, Elektronikmekaniker Eller Elektriker Generalforsamling i RoliganklubbenSang til festlige lejlighederTilbud fra Rønne RoklubGeneralforsamling i Stald Bornholm.nuFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSYDHAVN GRILLEN RØNNE SØGER FULDTIDS ANSAT TIL ÅRET RUNDTRensning af fliser kr.35,- pr. Kvm. Udføres af Raz-ejendomsserviceGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |