Bornholmslinjen har rundet 1,6 mio. passagerer
Arkivfoto

Bornholmslinjen har rundet 1,6 mio. passagerer

AF BJARNE HANSEN / Mandag 9-12-19 - 17:24

RØNNE - Bornholmslinjen har i år rundet 1,6 millioner passagerer på ruterne fra Rønne til Ystad og Køge.

Det fremgår af rederiets rapportering til Trafikstyrelsen, som betaler tilskud til driften af ruterne.

I alt har der i årets første 11 måneder været 1.624.920 passagerer. I de samme måneder sidste år var der 1.471.664 rejsende. Det er en vækst på 10,4 procent.

Antallet af overførte personbiler voksede med 16,7 procent, fra 364.582 til 425.466.

For overførte busser er der tale om en vækst på hele 50,6 procent. Her blev der fra januar til og med november overført 4.184 busser mod 2.779 i samme periode i fjor.

Der har været færre lastbiler, men den samlede fragt er vokset i kraft af flere løstrailere.

Den samlede fragt udgjorde 41.412 enheder mod 41.230 i fjor. Det er en stigning på 0,4 procent.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce