Ny købmand i SPAR i Aakirkeby og Gudhjem
Arkivfoto

Ny købmand i SPAR i Aakirkeby og Gudhjem

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 15-1-20 - 12:23

AAKIRKEBY - Der kommer ny købmand i SPAR-butikkerne i Aakirkeby og Gudhjem.


Købmand Jørgen Larsen har valgt at sælge sin halvdel af SPAR Aakirkeby og Gudhjem pr. den 31. januar. SPAR butikkerne er herefter fuldt ud ejet af Egon Jensen Mondrup og hans kone Charlotte Mondrup.

Generationsskifte
Ejernes ene søn Nis Mondrup har takket ja til udfordringen som købmand og flytter til Bornholm 1. maj.

Nis Mondrup kommer med flere års erfaring fra andre dagligvarekæder og har senest arbejdet med at optimere driften af butikker. Sammen med Egon Jensen Mondrup og det nuværende personale, glæder han sig til at overtage driften af de to butikker og sikre at den lokale SPAR udvikler sig på bedste vis.


Tid til forandring
Gennem de sidste 15 år har Jørgen Larsen været den ansvarlige købmand og stået for den daglige drift. Ved salget af sin halvdel, af de to butikker i Aakirkeby og Gudhjem, bliver ønsket om mere frihed og plads til nye udfordringer, en realitet.

Det er en stor glæde, at der nu kommer nye kræfter til som, sammen med de nuværende medarbejdere, viderefører det høje serviceniveau og de gode kunderelationer, og sikre at den lokale SPAR købmand lever videre i Aakirkeby og Gudhjem, mener Jørgen Larsen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce