22-årig fængslet i større narkosag

22-årig fængslet i større narkosag

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 18-1-20 - 12:45

RØNNE - En 22-årig mand, der er anholdt og sigtet i en større narkosag, blev lørdag formiddag varetægtsfængslet i fire uger i lukket grundlovsforhør ved Retten på Bornholm.


Han er sigtet for at have overdraget en større mængde forskellige stoffer på en adresse i Rønne 13. januar kl. 13:30.

Den 22-årige blev anholdt tirsdag.

Ved et grundlovsforhør onsdag fik han anholdelsen opretholdt i tre gange 24 timer.

Ved første forhør nægtede den sigtede sig skyldig.


Af hensyn til den videre efterforskning er sagen mørkelagt for offentligheden.

Under den åbne del af grundlovsforhøret blev det nævnt, at politiet har bedt retten om lov til at åbne noget post, som sigtede har sendt og som er beslaglagt. Politiet formoder at der i posten findes narkotika.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce