Over 1,6 million rejsende på Ystadruten
Arkivfoto

Over 1,6 million rejsende på Ystadruten

AF BJARNE HANSEN / Mandag 20-1-20 - 09:59

RØNNE - Bornholmslinjen havde sidste år over 1,6 million rejsende på ruten mellem Rønne og Ystad. Dermed har rederiet slået alle hidtidige rekorder.


Der var i alt 3.518 afgange, og det er en stigning på 15,3 procent i forhold til 2018, viser tal til Trafikstyrelsen.
Antallet af personbiler steg med 18,4 procent til 435.691, og antallet af passagerer voksede med 10,1 procent til 1.637.012.

Antallet af overførte busser endte på 4.350, hvilket er en fremgang på 45 procent.

Rederiet overførte 2,2 procent flere lastbiler, så tallet endte på 4.653, mens antallet af løstrailere var 2.759, hvilket var et fald på 19,0 procent.


58 aflysninger
Der var 58 aflyste afgange på ruten i 2019, hvoraf de 50 skyldtes ekstremt vejrlig.

Der var 30 afgange med erstatningsfærgen Povl Anker.

Til gengæld var der 94 afgange i ekstra trafik og 15 i såkaldt fri trafik.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce