Hus i Rønne ubeboeligt efter brand
Illustrationsfoto

Hus i Rønne ubeboeligt efter brand

AF BJARNE HANSEN / Mandag 20-1-20 - 21:12

RØNNE - Et hus på Smedegårdsvej er gjort ubeboeligt efter en brand mandag aften.


Bornholms Brandvæsen blev alarmeret kl. 18:59.

Ifølge indsatsleder ved Bornholms Brandvæsen Kim Riis er årsagen til branden endnu ikke kendt.

- Der har været ild i kælderen og i en del af stueetagen. Resten af huset er kraftigt sodskadet. Da det sjældent brænder nedad, så er det nærliggende at tro, at branden er opstået i kælderen. Men politiets teknikere skal undersøge stedet i morgen, siger Kim Riis.

Personel fra Politihjemmeværnet bevogter stedet, indtil politiets teknikere ankommer for at undersøge stedet, oplyser kompagnichef Michael Stuhr.


Huset er ifølge indsatslederen ikke til at bo i efter branden.

- Der kommer et skadeservicefirma og dækker de vinduer og døre, som vi har ødelagt, af, siger Kim Riis.

Der var ingen hjemme, da brand udbrød og ingen personer kom noget til ved branden.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce