Fugato A/S har vundet millionkontrakt
Arkivfoto

Fugato A/S har vundet millionkontrakt

AF BJARNE HANSEN / Mandag 3-2-20 - 18:35

NEXØ - Fugato A/S på Balka har vundet en millionkontrakt på indsamling af dagrenovation, returpapir, batterier og småt el-skrot på Bornholm.


Kontrakten med det kommunale affaldsselskab BOFA lyder på knap 18,9 millioner kroner årligt.

Kontrakten løber året ud med option på forlængelse i op til ét år indtil ny indsamlingsordning etableres i 2021.


Der indkom to bud. Fugato A/S var billigst med et bud på 18.864.613 kr. pr år.

Den nuværende pris for indsamlinger er 16.466.000 kr. pr år. Merudgiften på ca. 2,4 millioner kr., svarer til ca. 120 kr. pr husstand. De forøgede udgifter vil blive indarbejdet i BOFAs takstblad for 2021, der vedtages af kommunalbestyrelsen som en del af budgettet.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce