Bliv begravet i skoven
Der findes skove i Danmark, der er er godkendt som gravpladser. Foto: Ingimage.com

Bliv begravet i skoven

AF JØRN KEHLET / Torsdag 13-2-20 - 00:01

DEN SIDSTE REJSE - I Danmark skal begravelse ske på godkendte begravelsespladser, og de er som oftest kristent indviede eller tilknyttet andre trossamfund – det jødiske eller muslimske, eksempelvis.

Der har således ikke været meget at vælge mellem, hvis man som dansk ikke-troende gerne vil begraves, men ikke vil begraves på en kirkegård. Der er enkelte gravpladser, som er forbeholdt ikke-troende, eksempelvis er der på Vestre Kirkegård i Aarhus et særligt område uden religiøse symboler, og der er neutrale gravpladser i Farum, Silkeborg, København, Næstved og Nykøbing Falster – og derudover er der i Odense, Randers og Horsens kirkegårde, som ikke er kristent indviede.

Hvis man gerne vil begraves, men ikke vil have Vorherre involveret, så kan man i stedet gå i skoven.

Siden 2008 har det været muligt at blive begravet i naturen i Danmark i lighed med Tyskland, Schweiz og Holland, hvor skovbegravelser er almindelige.

Du kan på hjemmesiden www.skovbegravelse.nu finde en oversigt over skove med skovbegravelse. Det er et område, der udvikler sig i disse år, så du kan også holde øje med, hvilke skove, der er ved at blive godkendt.

En grav i en skov adskiller sig ved ikke at være udsmykket, men man kan godt markere det med plaketter eller trænumre, så det er muligt for efterladte at besøge det træ, der markerer gravstedet.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce