![]()
Husk den digitale arvAF JØRN KEHLET / Søndag 26-3-23 - 00:05DEN SIDSTE REJSE - Netbank, LinkedIn, Facebook, Netflix… der er masser af steder, hvor vi kommer digitalt. Men hvad sker der med det, når vi ikke længere er her? Digital arv Det er vigtigt at forholde sig til, hvem der skal varetage din digitale arv efter dig. Den digitale arv dækker over alle de personlige, digitale ejendele, du har – for eksempel fotos på din telefon eller computer, dokumenter, sociale profiler, datingsider, alarmen til sommerhuset og meget andet. Det dækker også over en masse praktiske ting – et login til netbank, forsikringsselskabet, e-boks og andet, eksempelvis. Det er vigtigt i tide at formidle et password eller en adgangskode, så de efterladte kan få mulighed for at tilgå materialet. Man kan sagtens mene, at den slags er privat og ikke kommer andre ved, men det rummer den uheldige bivirkning, at eksempelvis en social profil på Facebook eller Instagram derved kan leve videre i det uendelige. Skriv en liste Du kan gøre det lettere for de efterladte at rydde op i dit digitale bohave ved at skrive en liste over alle relevante konto og online profiler. Husk brugernavne og adgangskoder. Du skal også skrive ned, hvad adgange til din computer eller iPad er, så man kan komme på her også. Det smarteste er at lade den liste ligge som et dokument i din e-boks, for den får efterladte automatisk adgang til, når du falder væk. Man kan også vælge et abonnement hos en virksomhed, der er specialiseret i digital arv. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Store Kagedag i ØstermarieLive Musik Bomles Venner (Bamses venner)Elektriker søges.Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |