Markant løft af turismen på Bornholm
Arkivfoto

Markant løft af turismen på Bornholm

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 13-2-20 - 09:29

RØNNE - Bornholm havde sidste år omkring 1,7 millioner overnatninger på de kommercielle overnatningssteder, hvilket er 12,6 procent flere end i 2018.


Ifølge Destination Bornholm ApS hænger væksten sammen med de billigere færgebilletter og også Bornholmslinjens beslutning omkring helårssejlads på Sassnitz-Rønne, hvilket gør, at Bornholm blevet tilgængelig for langt flere.

Direktør Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm ApS, mener, at alle har grund til at være glade og tilfredse.


- Når overnatningerne bliver flere, styrker vi omsætningen på Bornholm og nye jobmuligheder bliver skabt. At væksten samtidig er fordelt over hele året, er meget positivt og ligger helt i tråd med vores strategi og taktiske arbejde, siger Pernille Kofod Lydolph.

Tallene inkluderer ikke de mindre kommercielle overnatningssteder med under 40 senge.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce