![]()
Boligejere har urealistisk billede af deres boligerAF BJARNE HANSEN / Mandag 17-2-20 - 09:50BYGGERI - Boligerne på Bornholm og i resten af hovedstadsregionen er i langt dårligere energistand, end deres ejere tror. Tallene står i stærk kontrast til de energimærker, boligerne i Region Hovedstaden blev udstyret med i 2019. En ny opgørelse fra Energistyrelsen viser således, at 55,4 procent af boligerne i regionen er udstyret med energimærke D eller dårligere, mens kun 19,9 procent har energimærke B eller bedre. - I bund og grund skyldes den store forskel nok, at det er de færreste, som reelt ved, hvor meget man kan gøre i dag for at effektivisere energiforbruget i den enkelte bolig. Samtidig er det vel meget naturligt, at man generelt er glad for sit hjem og derfor måske slet ikke ser de mangler, det kan have, siger Kurt Sjøholm, el-installatør hos Knudsker El og medlem af TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd for Region Hovedstaden, der repræsenterer el-, vvs- og metalvirksomheder i regionen. Deltagerne i befolkningsundersøgelsen er også blevet spurgt om, hvor de tror, der er størst behov for energiforbedrende tiltag i deres bolig. På førstepladsen i hovedstadsregionen kommer udskiftning af vinduer/døre (24 procent) efterfulgt af installation af solceller (17 procent) og installation af en varmepumpe (11 procent). - Men faktisk er en varmepumpe den løsning, der giver det største udbytte. Til gengæld er en udskiftning af vinduerne nok lettere at forstå. Derfor er det også vigtigt, at vi installatører bliver endnu bedre til at vejlede kunderne om, hvor og hvordan de får det største udbytte af deres investeringer i energiforbedringer af boligen, siger Kurt Sjøholm. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKontor-/regnskabsassistent på 35 timer søgesStenslag i forruden ! Fortvivl ikke....UrreperationerEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSERomsmagning 4. April Kun 199,-Nicolai Kirke i Rønne: Krig og kristendom - hvor er folkekirken?Træningstider: Petanque et spil for alle. Unge, ældre, store, små Køb en anpart i Bornholmerhesten 2025Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |