Venstre på udkig efter kandidater i Rønne
Rønne Venstre har kun et mandat i Kommunalbestyrelsen, hvilket er for lidt, mener den lokale vælgerforening. Arkivfoto

Venstre på udkig efter kandidater i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 26-2-20 - 20:12

RØNNE - Rønne Venstre føler sig underrepræsenteret i Kommunalbestyrelsen.


På Rønne Venstres generalforsamling i sidste uge gjorde flere opmærksom på den skæve geografiske fordeling af partiets medlemmer i Kommunalbestyrelsen.

Kasserer Bent Gudbergsen sagde blandt andet, at hvis partiet ønsker at få borgmesterposten, så er det afgørende, at der opnås flere stemmer i Rønne.

Ifølge vælgerforeningen afspejler partiets ene medlem fra Rønne, Else Merete Knoop, slet ikke, at en tredjedel af Bornholms befolkning bor i øens hovedstad.

Gruppeformand Søren Schow bor i Ibsker, Carsten Scheibye i Tejn, Maike Fiil i Sandkås og Brian Kofoed i Klemensker.

Formanden for Bornholms Venstre, Niels Plum, Nexø, har opfordret Rønne Venstre til at finde nogle kandidater, som vil være så populære ved Kommunalvalget i november 2021, at de kan blive valgt - og gerne være med til at give partiet flere mandater.






Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce