Selvironisk monolog på Rønne Theater
Med Frank Thiel ved rattet føres publikum frem mod en skræmmende selverkendelse. Foto: Morten Faurby

Selvironisk monolog på Rønne Theater

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 27-2-20 - 10:11

RØNNE - Teaterforeningen Bornholm har lørdag den 21. marts valgt at vise en anmelderrost monolog, “Bilisten”.


Eneste medvirkende er Frank Thiel, som ifølge anmeldelserne leverer en underholdende monolog om livet som bilist.

Han spiller manden, der sætter sig bag rattet og kan køre, hvorhen han vil. I bilen ved han, hvem han er. Han er én, der er på vej. En der prøver at komme frem. Komme frem til meningen med det hele. Men hvad er det lige for en mening, han jagter?

Med Frank Thiel ved rattet føres publikum forbi pendlerliv, trængsel, frihed, trafikregler, opråb til de andre bilister… og alt dét, der gør os til de mennesker, vi bliver til i bilen.

Billedet er ikke kønt, for efterhånden som forestillingen skrider frem, synker man som publikum længere og længere ned i stolen – kender man ikke lige situationen?



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce