Mand og kvinde anholdt i mørkelagt sag
Arkivfoto

Mand og kvinde anholdt i mørkelagt sag

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 27-2-20 - 14:41

RØNNE - Bornholms Politi har anholdt en 35-årig mand og en 27-årig kvinde, som kræves varetægtsfængslet.


De anholdte blev anholdt torsdag kl. 06:00 og fremstillet i grundlovsforhør torsdag eftermiddag ved Retten på Bornholm.

Anklager Anne Moe begærede dobbelt lukkede døre, således at offentligheden ikke får kendskab til, hvad de anholdte er sigtet for.

Ifølge anklageren ville offentlig gengivelse af sigtelsen vanskeliggøre politiets efterforskning.

Anklagerens ønske om at få mørkelagt sagen skete med henvisning til, at sagen er under efterforskning, og at der en en medgerningsmand på fri fod. Han er bosat i en anden politikreds, kom det frem.

Forsvareren for de anholdte, Morten Hartelius protesterede ikke over begæringen om dobbelt lukkede døre.

Dommer Vivi Kahr Rasmussen valgte at følge anklagerens begæring, hvorefter pressens repræsentanter måtte forlade retslokalet trods protester.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce