Bornholm er korridor for alverdens trækfugle
Illustrationsfoto

Bornholm er korridor for alverdens trækfugle

Mandag 18-4-22 - 08:30

NATUR – De kommende uger får amatørornitologerne travlt på Bornholm, fordi der er så mange spændende fugle at kigge på rundt omkring.


Fyldt med trækfugle
I april og maj er der virkelig gang i fugletrækket, og da Bornholm og Danmark er en korridor for de trækfugle, der skal videre op i Skandinavien, kan man opleve virkelig store mængder af trækfugle, der er på gennemrejse.

Og når man en forårsnat kan høre trækfuglenes kald, når de i mørket flyver hen over Danmark, kan man ikke lade være med at blive en smule imponeret.


Imponerende navigation
Der har gennem tiderne været mange bud på, hvordan fuglene er i stand til at navigere sig frem i træktiden. Hvilke bud, der er de rigtige, skal vi nok lade være med at gisne om. Men imponerende er det, at eksempelvis mange spurve- og vadefugle kan klare flere tusinde kilometers nonstopflyvninger over store vand- og landområder som Middelhavet plus Sahara.

Den slags præstationer kræver bogstaveligt talt sul på kroppen, så inden ”vore” trækfugle sætter kursen nordpå mod Danmark om foråret og sydpå mod vinterkvartererne om efteråret, skal de have opbygget de nødvendige fedtdepoter, som ved trækkets start kan udgøre en betragtelig del af kropsvægten.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce