Primært småbåde bruger skibselevator
Illustrationsfoto

Primært småbåde bruger skibselevator

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 24-3-20 - 21:00

NEXØ – Brugen af skibselevatoren i Nexø anvendes nu primært af småbåde, som ikke giver den store indtjening til Nexø Havn A/S.


Skibselevatoren løftede 58 fartøjer på bedding i 2019. I 2018 var antallet 48.

“Desværre er de skibe der besøger beddingen i langt de fleste tilfælde småbåde og dette har bevirket at vores omsætning på lifter er faldet med ca. 28 procent i 2019”, skriver havnens ledelse i sin årsrapport.

Skibselevatoren blev fremhævet som et væsentligt aktiv, da Nexø Havn i 2015 gik med i det strategiske samarbejde under Offshore Center Bornholm.


Ville tiltrække nye kunder
Målet var at tiltrække nye kunder og forretningsområder, og dermed skabe flere arbejdspladser på havnen samtidig med, at Nexø Havn kunne føje flere serviceydelser til samarbejdet.

Bornholms unikke placering i Østersøen skulle efter forventningerne giver mulighed for levering af en lang række ydelser til både skibstrafikken og vindmølleindustrien i området.


Gode faciliteter
Nexø Havns bedding er indrettet til større fartøjer op til godt 600 ton, hvilket gør det let og ubesværet at servicere store skibe og dermed attraktivt for de virksomheder, der skal supportere offshorebranchen, fortalte adm. direktør for Nexø Havn Carsten Andersen dengang.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce