Købmand vil skåne personale i Påsken
Menykøbmand Susanne Wridt holder lukket på Påskens helligdage for at skåne dit personale. Arkivfoto

Købmand vil skåne personale i Påsken

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 31-3-20 - 11:13

RØNNE - Købmand Susanne Wridt vil ikke benytte sig af muligheden for at holde Meny i BornholmerCentret åben i Påskens helligdage.


Lukkeloven sættes på pause i Påsken, så supermarkederne kan holde åbent både Skærtorsdag og 1. Påskedag.

Susanne Wridt fortæller, at hun har valgt at holde sit supermarked lukket de to dage, selvom hun med sikkerhed taber omsætning.

Købmanden holder lukket, fordi hun og hendes personale har brug for en velfortjent pause i denne Corona-tid.


- Mine ansatte går på arbejde med oprejst pande hver eneste dag, velvidende at de står i en af de forreste rækker for at blive smittet. Det betyder ikke, at de er mindre bange end alle andre for at blive smittet eller omvendt at smitte andre. Det slider på dem alle hver eneste dag. Så derfor var beslutningen ikke så svær at tage, siger Susanne Wridt.

Meny holder derfor åbent som sædvanligt op til Påske og Påskelørdag.

Gennem hele krisen har Meny sørget for at kunderne både kunne afspritte hænder og benytte engangshandsker i butikken, så risikoen for spredning af coronavirus begrænses best mulig.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce